Sidder og drømmer om prinsen 

Bamsen, har fulgt Nanna hele

livet og er også ved hende nu

Bamsen, har fulgt

Nanna hele livet og

er også ved hende nu

 

Brevet til Borgmesteren

 

Nanna var så desperat i sommeren 07, hvor der ikke skete noget fra kommunens side, på trods ad diverse løfter, så hun skrev dette brev til borgmesteren.

Men hendes depression gjorde, at hun ikke havde overskud til at få det sendt.

Jeg tilbød, at sende det for hende, men hun havde givet op, mente ikke at det kunne nytte noget.....

Kære Ringe Kommune

 

Nu har jeg gået rundt i omkring 2 måneder, uden I har kontaktet mig med hensyn til hvad jeg skal efter sommerferien! Hver dag jeg har ventet på svar, har ført mig længere og længere ned.. Selv en narkoman eller alkoholiker har mere indhold i livet end jeg har i mit liv!

 

Da jeg var blevet udskrevet fra Det børne-/unge Psykiatriske Hus, følte jeg virkelig at jeg var ved at blive rask! Men den følelse formindskede hurtigt, da jeg intet svar fik fra jer. Hver dag der er gået, hvor I ikke har kontaktet mig, har været som et rent helvede!! Min tilstand er psykisk blevet forværret!

 

Vil i høre hvordan jeg tilbringer dagen med? Ingenting .. Jeg sover længe, for at glemme alt omkring mig! Jeg sover længe hver dag, for der er alligevel ikke noget jeg skal nå. Når jeg så endelig står op, kigger jeg mig bare håbløs i spejlet og prøver at gøre mig i stand.. Klar til hvad? Jeg har alligevel intet at lave, så jeg lægger mig bare deprimeret tilbage i sengen og kigger ud i ingenting.. Jeg opgiver snart! Jeg har intet liv .. Jeg har INTET! Det eneste jeg har er et knust håb..

 

Hver dag der er gået uden I har forsøgt at hjælpe, har jeg bare mistet modet endnu mere. Hver dag der gået har jeg glemt hvad lykken egentlig betyder - “Lykke” findes snart ikke længere i mit ordforråd! Der går så mange forfærdelige tanker gennem én, når man intet har at tage sig til! Jeg ligger blot i min seng og har fuldkomment mistet livsmodet.. Der går ikke én dag, hvor jeg ikke tænker på selvmord! Hvorfor hjælper I mig ikke? Jeg er så træt af at dække mine arme og ben til pga. jeg skader mig selv.. Jeg er så flov over mig selv!

 

Jeg er snart tømt af tårer .. Græder hver dag! Græder af smerte - græder af ensomhed - græder over de år jeg har spildt af mit liv - græder over at I bruger så lang tid, før I kan tage jer sammen til at hjælpe! Jeg ved godt at jeg ikke er den eneste som har brug for jeres hjælp, men hvor er det hårdt at bare sidde og vente .. Vente på ingenting! Som I nok kan mærke, har jeg snart opgivet at kæmpe for at få det bedre..

 

Det strider fuldstændig mod al sund fornuft, at jeg kan klare mig selv!

For det kan jeg ikke.. Jeg mangler seriøs nogen der kan hjælpe mig!

 

Med Venlig hilsen

Nanna Elisabeth Svendsen 

 

P.S. Glem mig ikke!

 

 

 

Foto: NILS MOGENSEN SVALEBØG

Billedet er taget i marts 2008 til Fyensstiftstidende.