Nanna skrev: Jeg vil IKKE starte på 'Møllebakken' .. Basta. Det lød ellers så perfekt, da sagsbehandleren fortalte om skolen. MEEEEEEN nej, det var endnu en fiasko. Tjek selv Møllebakken her. Om målgruppe for skolen står der bl.a. Målgruppen er børn og unge, der begavelsesmæssigt befinder sig uden for normalområdet. Det vil sige med kognitive funktioner svarende til seks-syv års alderen... og ...F.eks. Udvises ekstrem høj grad af impulsstyring, som dels hæmmer evnen til at indgå i socialt samspil, og dels udtrykkes ved aggressiv, voldelig adfærd... og ...Det er kendetegnende for disse børn og unge, at de har været igennem mange anbringelser, idet de falder udenfor de traditionelle tilbud...osv.Se mere her
Samtidig indrømmer sagsbehandleren da også, at forstanderen på Møllebakken selv har sagt, at de ikke har det rigtige tilbud til Nanna, men at de godt vil tage hende.
Hm, ja, man kan da godt tænke lidt over det, for Møllebakken ligger i Faaborg-Midtfynkommune, så pengene ville blive inden for kommunen :S
Hvorfor var Nanna stadig så glad? Jo vi havde set på de tilbud ungdomsskolen havde, det synes Nanna var spændende, og så de lå mest om eftermiddagen, så det var måske mere realistisk, at Nanna kunne komme af sted, især hvis hun fik en støttekontaktperson som lovet.
Men weekenden havde været hård for Nanna da vi opdagede at det var et helt vanvittigt tilbud sagsbehandleren kom med :(
Nanna fik endelig lov til at gå til psykolog igen, hun var bare så glad. Det var Åge thomsen som hun kendte så godt. Åge var den der hjalp Nanna inden hun blev indlagt, det var ham der hjalp med at få Nanna indlagt da hun var virkelig dårlig i foråret, det var ham der fik sygehus og kommunen til at lytte. Desværre havde Nanna ikke fået lov til at gå ved ham efter hun var blevet udskrevet. Det var på trods af kommunens løfter, da Nanna blev udskrevet :(
Denne gang var der også kun bevilliget 10 timer, 10 timer rækker bare ikke ret langt, når Åge var nød til at køre ud til os, da Nannas socialfobi var blevet frygtelig slem i de 4 måneder der var gået efter hun var blevet udskrevet. Åge Thomsen var chokeret over kommunens manglende hjælp til Nanna, så flere af de 10 timer gik med at kontakte kommunen.
Åge Thomsen stillede med et tilbud som kommunen ikke tog imod. Han kunne for omkring 25.000 pr måned give Nanna psykologtimer og stille med to pædagoger som skulle hjælpe Nanna, som de støttekontaktpersoner Nanna havde brug for. Dette tilbud lyder måske dyrt, men var faktisk meget billigere end det tilbud kommunen synes Nanna skulle benytte sig af, nemlig Møllebakken, se den 20/8-2007, som ville koste mindst 40.000 kr pr måned, endda uden psykologhjælp.
Åge Thomsen var samtidig vred over at kommunen havde ladet Nanna gå uden hjælp, for som han fortalte og som vi jo også selv havde kunnet konstatere, så bliver en socialfobi kun værre og værre, uden hjælp. Og det må jeg i sandhed sige han havde ret i. Da Nanna blev udskrevet kunne jeg få hende ud af døren de fleste dage, men på det her tidspunkt, havde Nanna det så dårligt at hun kun kunne klare at komme ud af døren en gang om ugen :(
Alle elsker Basse ♥♥
En fortælling om Nanna, hendes liv, sygdom og selvmord
Nannas "humør" på Arto
Her kan du følge hvordan Nanna får det dårligere og dårligere i perioden fra den 1-7-2007 til den 19-10-2007. Nanna har fortalt om det på Arto, og Du kan trykke på linket til venstre, her kan du læse alle datoer og jeg kommer med kommetare til det Nannas skrev, for at fortælle lidt mere om baggrunden for det Nanna fortalte. Klik på linket til venstre, hvis du har lyst til at læse det dem alle.
Herunder kan du se et lille udpluk af Nannas "humør" på Arto (nu kaldet "status")
Vi skulle holde fest på Langeland ugen efter, her skulle vi både fejre at Nanna skulle udskrives fra psyk. og Sas havde haft sidste skoledag på Tingagerskolen. Nanna var i hopla, fordi hun havde klaret turen til Tyskland rigtig godt :D
Nanna elskede at skrive skøre kommentarer og gøre andre i godt humør :D
Det var bare sådan en god dag, Nanna havde fået katten, Bubbi. Vi havde snakket om, at Nanna skulle have en kat, efter hun blev udskrevet. Vi var ude på Inges Kattehjem, her fandt vi Bubbi, som var en voksen skilsmisse kat, der skulle have været aflivet. Den forelskede Nanna sig i. Samtidig havde Nanna hygget med veninder dagen før, og så fik vi pizza til aften. Jo, det var en rigtig god dag for Nanna :D
Igen var Nanna i fjollehumør. Måske var det en af de dage, hvor Sas havde købt ind til Banana-split på vej hjem fra arbejde. Banana-split var en af vores ynglings-hygge-spiser den sommer :D
Nanna mødte en del venner på Arto(url), og da hun havde vendt op på nat og dag, var det ofte om natten Nanna skrev med vennerne. Det skete i takt med, at Nanna bare gik der hjemme og ventede og ventede på, at kommunen kom med et skoletilbud til hende. På dette tidspunkt var hun stadig fuld af forhåbning, om at kommunen nok skulle komme med det skoletilbud, som de har lovet. Og da hun jo ikke fik hjælp fra kommunen til at strukturer hverdagen, blev det efterhånden sent på eftermiddagen, inden hun vågnede, depressionen gjorde hende også mere træt end normalt :S
Efter Nanna blev udskrevet havde hun store problemer med, at hun ridsede sig selv på arme og ben. Nanna var frygteligt ked af det, men kunne heller ikke lade være, det var hendes måde at holde smerten ud. En smerte som en psykolog jo skulle have hjulpet Nanna med. Men her svigtede kommunen også, på trods af deres løfte :(
Da Nanna var indlagt på Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, havde hun lært af andre, hvordan hun kunne finde noget at skære sig med, når nu vores knive var gemt væk.
Ja, da hun var indlagt, kom jeg en dag ud til Nanna, hvor hun sad på sit værelse og havde det rigtig dårligt, hun havde siddet skåret sig omkring 100 gange på hver arm, uden nogen havde opdaget det :(
Noller var Nannas veninder fra da Nanna var indlagt, de var pot og pande. Og så havde Nanna sin skønne søster, uanset hvor meget de kunne være uvenner, så var det søskendekærlighed :D
Anni var den familierådgiver, som skulle hjælpe Nanna, men her havde kommunen slet ikke tænkt sig om, for Nanna var alt for syg til en at en familierådgiver alene kunne hjælpe hende. Det blev Anni også hurtigt klar over, men det lykkedes hende altså denne gang at komme ud og gå en tur med Nanna. De andre gange, hun havde lavet aftaler med Nanna, tog Nannas socialfobi over og Nanna isolerede sig.
Anni forsøgte også at råbe kommunen op, men heller ikke hun fik noget svar.
Nannas Broderline gjorde at verden enten var sort eller hvid, og det kunne hurtigt svinge.
Nannas ekskæreste var hendes store kærlighed og lige meget hvor ondt han havde gjort hende, så var det hendes store sorg, at han slog op.
Sas havde besøg af hendes veninde, Kristine og de havde hygget med Nanna, så det blev en rigtig god dag.
Så havde Nanna lagt make up på mig den dag, jeg ned i de 2 timer det tog, så det var altså svært at holde sig vågen ;) Men resultatet blev rigtig flot :D
Nanna elskede hendes fætter og kusine Sander og Isabella over alt, de kunne altid få Nanna ud af hendes "hule"
Energi havde Nanna efterhånden ikke meget af, den blev langsomt tappet ud af hende, i takt med at hun bare gik derhjemme, og ventede på at kommunen kom med et skoletilbud til hende.
Nanna skrev klagebrevet til Borg-mesteren, men hun fik det aldrig sendt, hun gav op.
Læs klagebrevet her.
Nanna brugte jo meget energi på at lægge make up og det svinede frygteligt på gulvtæppet, men Nanna havde den dag haft en masse energi og havde fået skuret gulvtæppet, det blev så flot :D
Det var første dag Bubbi var udenfor, og den kom tilbage igen :)
Nanna elskede at pjatte med edderkopper :D Som man kan se mange gange.
Langærmet .. Suk!, skriver Nanna.
Nanna var så ked af alle hendes snitsår :(
Ja, en tur til Sunset i Rosengårdcenteret var bare sagen, her kunne vi nemt sidde et par timer og hygge. Og så en tur ud til Vicki min gamle skøre veninde, det var noget Nanna kunne bruge :D
Og så til sagsbehandleren. Nannas socialfobi gjorde, at hun ikke magtede at komme med. Sagsbehandleren fortalte at hun havde fundet det helt rigtige sted til Nanna, og her kunne hun komme i dagskole og hun skulle have hjælp fra en støttekontaktperson til at komme af sted, og så var vi endda så heldige, at det lå ca 10km fra, hvor vi boede. Så vi var fulde af optimisme. Skolen manglede bare at give grønt lys til, om de ville tage Nanna.
Jeg spurgte desuden til den psykologbehandling Nanna var blevet lovet da hun blev udskrevet, men det kunne hun ikke få, når hun skulle starte på skolen :(
....og så en god dag. Det svingede så hurtigt, ja det kunne nemt være minutter der kunne dagen kunne svinge fra at være en dårlig til en god dag eller omvendt. Denne dag var god, for vi havde haft besøg af Momse og Søren. Og så havde Nanna snakket med Brian, en at Nannas url-venner, en skør kængt, som kunne få Nanna til at grine.
Nanna elskede at drille med at hun var spion :D eller noget andet skørt.
Altid en fjollet kommentar fra Basse :D
Det lykkedes at komme af sted til Legoland. Vi skulle til Familie Open Air, Først spillede etband fra MGP B-Boys, det var rigtig sjovt at se Nanna flippe ud til koncerten. Der var en pause inden Nik og Jay kom på, her var Sas og Nanna henne for at prøve den seje robot "Power Builder". Der var lang kø, den udnyttede Nanna til til at drille et par unger, ved at sige, at hun var en hemmelig agent, det morede hun sig meget med, og ungerne gjordet det også.
Men alle de mennesker blev for meget for Nanna og hendes socialfobi. Nanna blev psykotisk og frygteligt vred og vi var nød til at gå ud til bilen. Det gik igen ud over Sas, hun blev og hørte lidt Nik og Jay, men det var jo ikke det samme uden os. Så vi endte med at vi kørte hjem igen :(
Efter en af de her mikropsykoser, som Nanna havde, blev hun frygteligt træt og kunne ikke rigtig huske bagefter, hvad der var sket. Det var en af de ting der fulgte med Nannas Borderline.
Nanna formåede alligevel at se dagen som en rigtig god dag. Det blev den eneste koncert, Nanna nåede til, men hun elskede det, selv om det ikke var et stort band. Ja, jeg kunne godt, have undt hende, at hun havde fået hele koncerten med.
Den gokart tur med ungdomsskolen var bare en succes, og Nanna havde virkelig mod på livet. Nanna var sammen med Sas til gokart, og de mødte nogle sjove drenge som de kørte ræs imod.
Og Nannas lille prinsesse, Isabella, var også et lyspunkt :D
Nanna havde arrangeret en tur ud og Bowle med nogle af dem hun var indlagt sammen med, det glædede hun sig vildt til. Jo, det hele var bare optur :D
Nanna missede bowlingturen, som hun havde arrangeret. Hun havde forberedt sig fra dagen før, hvor hun havde sat klemmer i håret for at det skulle krølle. hun brugte hele dagen på at gøre sig klar og glædede sig vildt meget. MEEEEN igen tog socialfobien over, og Nanna blev psykotisk og slog vildt om sig. Det gik hurtigt over, men turen magtede hun ikke. Og hun var dybt ulykkelig. Følte ikke at hun duede til noget :(.
Heldigvis var de andre taget af sted til Bowling, så Nanna var ikke helt mislykket og der var ikke nogen der var sure på hende, det lettede hende bare så meget.
Men hun var frygteligt ked, af at hun sådan var gået amok dagen før. Men vi fik som sædvanlig en god snak.
Nannas kræfter rakte ikke til så meget, hun havde konstant dårlig samvittighed over ikke at være nok for alle.
Osteriskager, ja der skulle ikke så meget til for at gøre Nannas dag god.
Jeg synes, at Nanna selv forklarer meget godt, hvordan hun har det. Alt skal være perfekt for at hun kan komme ud af døren. Borderlinen gør Nanna sort eller hvid, der er ikke noget midt i mellem.
Denne dag er ingen undtagelse, Nanna skulle have været til Open-by-Night i Odense, det lykkedes bare ikke :(
De fleste dage render Nanna rundt i noget gammelt nattøj, denne dag er ingen undtagelse.
Nannas kræfter rakte ikke til så meget, hun havde konstant dårlig samvittighed over ikke at være nok for alle.
Nanna fjoller ;)
Nanna fjoller stadig :D Og det er bare hygge for Sas har bagt kager :D
Nanna elskede at spille fodbold. Men Nanna gik så hård til værks at hendes fødder smertede flere dage bagefter. Hun elskede især at takle, det kan godt være at det var blevet til et par røde kort hvis der havde været en dommer tilstede :S
Når det var lykkedes Nanna at lægge en "god" make up, brugte hun bagefter en masse tid på at tage billeder, hvis billederne var gode nok, så var hendes make up også god nok :S Så jeg har en masse "model"billeder liggende af Nanna. Men hvor ville jeg gerne bytte med nogle smilende billeder af Nanna :S
Nanna tjattede lidt på engelsk på nettet, og hun fik blod på tanden for at lære engelsk, og samtidig fandt hun hud af, at hun godt kunne noget engelsk :D
Det var meget sjældent at Nanna, som her, fortalte andre hvordan hun virkelig havde det. Og i takt med at hun bare gik derhjemme overtog de negative tanker. Hun kunne ikke se noget positivt i noget som helst :(
Nanna bliver mere og mere deprimeret, vi på det tidspunkt sidder flere timer hvor dag og snakker, for at holde humøret lidt oppe. Nanna følte bare at hun sad hjemme og var glemt af alt og alle.
Nanna havde snakke med en på nettet som havde skræmt hende. Så dårlig Nannas psyke efterhånden var, kunne en sådan samtale fremkalde et angstanfald. Og Nanna havde det virkelig dårligt, og selv om jeg var i huset vækkede hun mig ikke.
Vi havde være ved moster på Lolland, det var en god oplevelse for Nanna. Hun havde savnet moster, Isabella og Sander frygteligt, mens de var derover (de boede derover de sidste par måneder Nanna levede). Det blev sidste gang Nanna så dem :( Men heldigvis sendte moster af og til nogle billeder af de dejlige unger til Nanna :D
Nannas eneste kommentar til den dag.
Nanna var selvfølgelig ked af at jeg var ked af det den dag, men samtidig gjorde det hende på en eller anden måde også stærk :D
Nanna blev frygteligt vred over, at jeg havde fået en kæreste, og at hun skulle hjem til momse.
Nanna er stadig lidt sur over at jeg havde fået en kæreste, men er samtidig også begyndt at se lidt positivt på det.
Nannas dage flyder fortsat sammen, der er ikke noget hoved og hale i nat og dag.
Nannas hverdag består mest af, at jeg er der og så hendes url-venner og så selvfølgelig hendes dejlige søster.
Jeg plejede at være god til at opdage, når Nanna var ked af det eller havde det dårligt. Men ikke denne gang :( (Mit hjerte græder, når jeg læser det). Jeg plejede når jeg gik i seng, at sætte vækkeuret til en time eller to senere, hvis Nanna ikke ville lade mig komme til hende, når jeg sagde godnat, f.eks. hvis hun var vred. Og så jeg lige var oppe og snakke med hende på det tidspunkt, det skete tit om natten, hvor hun jo var vågen. Men det har jeg ikke gjort den nat, fordi jeg ikke opdagde at hun var ked af det :(
Jeg læste altid Nannas humør må Arto, så jeg kunne følge med i hvordan hun havde det, ofte var beskederne hun lagde under hendes "humør" også skrevet næsten direkte til mig, for hun vidste jeg læste det, som noget af det første.
Nanna havde beslutte sig til, at hun ville lære at "stå i bro", og det skulle ikke være ved at starte fra gulvet af, nej hun ville gøre det ved at bukke sig bagover og gribe med hænderne. det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, med det resultat, at hun slog ryggen mange gange, i hendes ihærdige forsøg på at nå målet.
Endnu engang har Nanna siddet hele natten på computeren :S
Nanna prøvede virkelig at holde humøret oppe :S
Endnu engang har Nanna ridset sig i armene :( Hun forsøgte, at råbe højt om hjælp, men der var kun mig til at hjælpe hende, kommunen hørte vi ikke noget fra på trods af flere henvendelser :(
Dejligt med den glade smiley bag Nannas kommentar "Mor er bare død-irriterende". Nanna vidste heldigvis godt, at hvis jeg var irriterende, så var det bare for at hjælpe hende :D
Men hvor var det hårdt for Nanna, som jo burde have levet et almindeligt ungdomsliv, bare at være isoleret derhjemme. Efterhånden havde Nanna det så dårligt, at hun kun kom ud af døren en gang om ugen :D Det skete ofte at nna havde brugt mange timer, helt op til 8 timer på at gøre sig klar til at komme ud af døren, og så mislykkedes det alligevel :(
Nanna var helt i kulkælderen. Alt er sort. Det var bare så svært at se på uden at kunne gøre ret meget :(
Nanna kæmpede virkelig, hun ville være rask. Havde en rigtig god url-ven, Simon, han var en rigtig god kammerat, som også tit var vågen om natten, de var gode til at opmunter hinanden.
Peter, var en ven Nanna var indlagt sammen med, hun fik lov til at låne hans bukser, og da han glemte dem fik Nanna lov til at låne dem, de sad næsten limet fast til Nanna så glad var hun ved dem. Nanna blev også begravet i Peters bukser
Nanna havde en skræmmende samtale den nat, den bekymrede hende meget de sidste uger hun levede. Se samtalen her
Det var ikke til at tale Nanna fra tankerne om at "Mikkel" nok havde begået selvmord. Noget der også var med til at inspirer hende :( Nanna følte sig også skyldig fordi hun ikke kunne redde ham.
Stoffer var min kæreste (som jeg nu er gift med), Ja, da Nanna endelig overvandt sig selv og mødte Stoffer, ja, så synes hun jo at han var sej nok :D Og så fik de sig en snak om computere ;D
Det var efterhånden en meget typisk dag :(
Måske bortset lige fra, at Bubbi havde tisset på Nanna.
Nanna havde absolut ingen energi, var samtidig meget bange for at få et angstanfald. Jeg tror, at Nanna fik sådan et angstanfald natten mellem den 25. og 26. okt, de har før ført til selvmordsforsøg.
Sådanne dage gik Nanna rundt i sit beskidte nattøj hele dagen, prøvede at holde humøret oppe, men det lykkedes langt fra altid.
Nanna havde vendt helt op på nat og dag. Der var nok ikke rigtig noget at sige til det, for når hun bare gik derhjemme, flød dag og nat bare ud i et.
Der var da heldigvis også gode dage ind i mellem ;D
Nanna havde en rigtig god weekend med vennerne, men pludselig kunne Nanna ikke mere og hun trak sig tilbage fra fællesskabet. Men heldigvis var det ikke det Nanna fokuserede på, det var den gode oplevelse. Nanna var så god til at huske det gode, trods alt.
Og samtidig havde Nanna meget selverkendelse, hun vidste alt for godt at hendes selvværd ikke var særlig godt. Pludselig men Nanna hyggede sig med vennerne, så overtog socialfobien og Nanna trak sig tilbage, så kunne hun ikke være sammen med nogen, det gjorde det utrolig svært at arrangere noget, og rigtig mange gange gik det ud over Sas, for det var aldrig til at vide hvad Nanna kunne klare eller om det pludselig gik i vasken.
Jo, Nanna glædede sig til at komme til Sjælland. Desværre blev Nannas socialfobi rigtig slem, vi køret 6 timer senere af sted, men det lykkedes at komme ud af døren , og vi havde en rigtig god biltur derover, selv om vi farede vild :S Men vi pjattede og hyggede på hele turen, det var jo også mørkt derude, så der var ikke noget Nanna skulle forholde sig til.
Men dagene på Sjælland var til gengæld ikke særligt gode, for Nannas socialfobi tog over, og det lykkedes kun at få Nanna ud af døren en eneste aften hvor vi gik en tur i mørket. Ellers var Nanna indenfor fra tirsdag til fredag hvor vi skulle hjem igen.
Nanna havde på det tidspunkt kontakt med "Mark", (dan_turell@hotmail.com), ham fra den mystiske samtale, han ville mødes med Nanna, for han mente at han kunne hjælpe hende. Han fortale at han boede sammen med sin kone og barn, og at han bare ville hjælpe Nanna, fortalte han. "Mark" skulle angiveligt bo i Holbæk, kun 35 km fra hvor vi var.
Nanna og jeg havde mange snakke om hvem han var og blev enige om at hun skulle bryde kontakten med ham.
Nannas sidste besked på Arto...
Nannas humør er meget dårligt, hun er vred og har igen kontakt med "Mark", hun fortæller ham bl.a. at hun har 32 piller. Men han handlede ikke på det, på trods af at angiveligt skulle være en fornuftig voksen. Det var sidste gang Nanna havde kontakt med "Mark".
Nanna fortæller den aften at hun har taget 10 el 12 ipren, i et vredesanfald. jeg ringer til vagtlægen, som siger at Nanna bare skal drikke noget mælk. Nanna er fortsat vred og jeg kan ikke komme til hende, men stiller et glad mælk til hende.
Når Nanna ikke skriver mere i sit "Arto-humør", så skyldes det, at hun ikke havde adgang til computeren de sidste dage hun levede.